Siden jeg var lille, har jeg været meget kreativ. Jeg har brugt mange timer ved mit skrivebord, hvor jeg har siddet og tegnet. Jeg havde det faglig svært i skolen, da jeg er ordblind og kæmpede meget med mine lektier.
Jeg tror grunden til jeg brugte mange timer på at tegne, var fordi det var sjovt og jeg fandt noget jeg var god til. Jeg havde en tegne-profil på Instagram, hvor jeg lagde mine tegninger op og fik en masse likes og rosende kommentar. Det resulterede i, jeg fik lyst til at blive endnu bedre!
Det er meget sjældent jeg tegner i dag, da jeg prioriterer min tid anderledes og har fået andre interesser. Dog kan jeg stadig godt lide at tegne, og sætter mig også en gang imellem ned og hygger mig med det.